Sikke en rejse, jeg har begivet mig ud på! Kender du fornemmelsen af at kaste dig ud i noget nyt og så fuldstændig blive hvirvlet rundt? Egentlig både en fed, men også ekstremt udfordrende fornemmelse?
Det føles lidt som fjeren i Forrest Gump. Hvis du har set den film, kan du nok tydeligt se billedet for dig: En lille hvid fjer, som lader sig føre hen, hvor vinden tager den. Nøjagtig ligesom Forrest Gump himself, der rejser ud i livet med sin “life is like a box of chocolates – you never know what you’re gonna get”-filosofi.
Søren Kirkegaard havde allerede fat i det i sin tid:
”At vove er at miste fodfæste for en stund. Intet at vove er at miste livet”

Ak ja – kært barn har mange navne. Men når man hvirvler rundt midt i processen og forsøger at finde fodfæste, kan det af indlysende årsager føles noget intimiderende!
Jeg har fundet ud af at jeg skal lære at elske den proces! Jeg har altid haft ‘en fetish’ for processer, hvor jeg midt i krisen/procsessen har kunnet mærke, at en del af mig synes det var ok. Det har jeg altid synes var lidt underligt – faktisk! Indtil nu…for nu ved jeg hvorfor: Det er fordi jeg grundlæggende tror på, at der kommer noget godt ud på den anden side!
Jeg har lige siddet og set “Den Niende Indsigt”. Det er 12 år siden jeg første gang læste bogen. På mange måder var den en del af min ‘awakening’. Men jeg forstod vist ikke helt så meget af den dengang, som jeg gør nu. Det vigtigste jeg tog med mig fra bogen dengang var:
“at man altid skal vælge den smukkeste vej, når man står ved en korsvej”
og
“at vi alle er forbundet af energi”
Det var så dét jeg havde ressourcer til at ‘tage ind dengang’ – og TAK for det! Den læring har nemlig boet i mig siden, og jo dermed ført mig til der, hvor jeg er idag.
Det var virkelig interessant at se filmen nu, hvor jeg dermed bliver mindet om alt det som er sket med verden – og med mig – siden dengang! Sådan som jeg husker det, så var “Den Niende Indsigt” 90′ernes svar på “The Secret”. Og sammenhængen mellem de to bøger er jo tydelig! Alt omhandler det samme…All is one…og vi er på vej ind i en ny tid – et nyt paradime, som det siges. “The Secret” forklarer måske bare mere hvad kvantefysikken er bag teorien, og hvordan vi alle kan inddrage det i vores tanker og følelser (efter min opfattelse er der andre bøger, der bedre beskriver følelserne kraft, end The Secret gør).
Og aprospos synkronicitetsteorien (hvor ’tilfældige sammentræf’ leder én på vejen til målet) – så har mange omkring mig for nyligt snakket om “Den Niende Indsigt” igen. De har spurgt mig, om jeg har læst den – om jeg kender den – om jeg har tænkt på dén i forbindelse med alle mine tanker, osv. I bedste synkronicitets-agtig-ånd, tænkte jeg, at ‘der nok var noget med dén jeg skulle undersøge nu’. Og ganske rigtigt: gensynet slog hovedet på sømmet med de tanker, jeg har gjort mig den seneste tid:
Jeg har nemlig tænkt meget over, hvordan jeg træffer beslutninger her i livet. At træffe de rigtige eller ‘forkerte’ beslutninger, er jo netop en del af vejen frem mål målet. Igennem livet har jeg faktisk truffet de bedste beslutninger ved at følge min første indskydelse. Jeg indrømmer: det har været nemmest, når det har omhandlet gardiner og klinker på badeværelset
– og en del sværere i de beslutninger, som har involveret følelser – både mine og andres.
Jeg har længe troet, at jeg ikke var i kontakt med min intuition…men det har jeg dog glimt-vis været! Dén erkendelse er vigtig! For vi har alle ressourcerne til at løse de udfordringer, vi møder. Det hjælper dog altid at få bevidsthed på i hvilke sammenhænge, man allerede HAR evnen. Når man ved dét, kan man – ligesom jeg – overføre det til en den nye udfordring. En god kollega, Birgit Øvig, har desuden hjulpet mig med at kende forskel på min intuition og mit sædvanlige tankespin. Hun bruger en helt speciel teknik, som forbliver hos én resten af livet og dermed bliver et målbart barometer for, hvornår det er intuitionen, der arbejder – og hvornår det er hovedet, der arbejder! Credits to her! TAK
!
Men har ’fjeren i vinden’ intet mål? Lader den sig blot naivt strømme med vinden? Mit gæt er, at den er ‘i flow’. Den har bare tillid! Tillid til, at vinden fører den derhen, hvor den skal. Når dét er sagt, så er det jo en god idé at få jordforbindelse igen…men den skal nok komme – vi har jo heldigvis også tyngdekraftens energi
Men jeg hermed love mig selv – langt ud i cyberspace – at jeg fra NU af, vil elske vejen hen til målet ligeså meget som målet selv! Hvis vejen derhen er smuk og ‘light’, så når jeg for det første også hurtigere derhen…simpelthen ved at give slip på bekymringer og kontrol. Og for det andet – ved at give slip, slipper jeg også den negative energi i mig selv, og jeg vil dermed være klar til at tiltrække essensen af mit mål.
At målet så ikke altid kommer i den forklædning man havde forestillet sig…dét er en helt anden snak…
But trust me:
All IS well…


