Jeg har flyttet min blog og kan nu findes på http://www.dortelytje.blogspot.com.

Håber vi ses dér

Mange smil

Dorte

Faktisk var det p.g.a. en anden herres sangtekst. Prince’s! For første gang idag bemærkede jeg nemlig sætningen i en ‘long forgotten Prince-song’ (Little Red Corvette). Lige midt på en MEGET tiltrængt løbetur i den lune vestenvind, strømmede ordene ind i mine ører:

“….guess I should have closed my eyes that day – when you drove me to the place where your horses run free”

Sætningen fik mig bogstaveligt talt til at standse op – helt fysisk – standse op! Kender du det? At nogle gange sniger en tekst, et billede, en duft, et ansigt - sig bare ind under huden på dig og virker på dig, som vand på en udtørret plante? De suger sig bare ind i alle celler - uden at man helt forstår hvorfor?!

Resten af vejen hjem lod jeg tankerne løbe (mens jeg selv luntede). Pludselig erindrede jeg også Bono’s ord, og pludselig gik puslespillet op!

The first point is: Vi skal have et sted at slippe vores indre heste løs!

The second point is: Mr. Prince is wrong! Han skulle NETOP spærre øjnene op og suuuuge til sig, hvis han var så heldig at blive inviteret med ud, hvor hans kvinde ‘lod sine heste løbe frit’. Større kompliment og gave kan man jo ikke få ! At dele noget så privat med et andet menneske. At vise et andet menneske sin inderste vildskab og så tilmed turde være så modig at vise sig selv frem, når man slipper den fri!

Hesten er et smukt symbol på at være SIG selv i en smuk og saftig, kraftful udgave OG SAMTIDIG være en del af flokken. Der er så meget saft og kraft i de dyr – og det er netop denne saft og kraft, som vi behøver et ‘outlet’ til.

Mine ‘heste’ har længe været i stald. Stået og sparket lidt i høet og været grumpfy over at ingen kom med vand, foder, hø – eller i det mindste åbnede lågen for mig! Jeg bliver udlidelig, offer-agtig og upassioneret, når ikke mine heste slippes løs ‘every once in a while’! For et par dage siden, fik jeg endelig bevidsthed på at alt dette var i nedadgående kurve. OG at det er mit eget ansvar ‘at sparke lågen op’ og give los – give slip!

Det er ok at de ikke farer forvildet rundt på marken uden retning i én evighed, men bevidstheden om at give plads til min vildskab, saft og kraft – dén er vigtig! Kunsten er jo så at finde ud af, hvor og hvordan….og det har jeg nu knækket koden på …. løbeturene er én af dem! (og dem har der været ALT for få af den seneste tid).

Nogle slipper hestene løs ved at male. Nogle bestiger bjerge. Nogle danser. Nogle dyrker sex. Nogle skriver. Nogle synger.

Hvad gør du?

…. Må jeg anbefale, at du finder ‘din vildmark’ OG ‘dine indre heste’? At du finder ud af, hvor og hvornår du kan give slip, give los og bare mærke din egen saftighed, styrke og passion!

….Og har du i en periode ikke mulighed for at slippe dem løs, så MÆRK essensfølelsen af, hvad det vil give dig at gøre det! Ikke med dén der ‘halv-sure-jeg-kan-da-heller-aldrig-få-lov-til-noget’, men i stedet med ‘hvor-jeg-dog-GLÆDER-mig-til-at-komme-derhen-når-jeg-får-tid-igen’ og ‘hvor-jeg-dog-kan-MÆRKE-hvordan-det-vil-føles’.

Doctors orders must be: kom i kontakt med NETOP den følelse – on a daily basis !

Det gjorde faktisk et stort indtryk på mig at sætte ord på det – dengang i januar…. Især sætningen med sommervinden i håret har printet sig fast, og jeg har bare LÆNGTES efter den!!

NU er der den her…sommervinden ! Og det er tid til status … og til en reminder om, at ‘blive på stien’… for det ER sådan jeg vil leve – sådan som beskrevet her i ‘min udgave’ af digtet:
Jeg kan ikke leve mit liv om, så jeg starter jeg NU
Dorte Lytje, 33 år

Jeg vil turde gøre flere fejltagelser.
Jeg vil bruge min krop og stole på dens visdom.
Jeg vil bevare min rummelighed.
Jeg vil tage færre ting alvorligt – før de viser sig at være det.
Jeg vil tage flere chancer og tage dem som oplevelser.

Ser du, jeg er en af dem,
der lever følsomt og til tider sundt – til tider usundt.
Time efter time, dag efter dag.
Åh, jeg har haft mine øjeblikke…
og jeg vil skabe flere af dem
… genkende dem, på deres ro og tidsopløsende kraft
Tage et indre ’snap-shot’ af dem alle,
og gense dem for mit indre blik, når jeg engang sidder på plejehjemmet.

Når jeg engang ser tilbage på mit liv
vil jeg smile og huske
følelsen af forårets græs under mine bare tæer.
mmm… og smagen af jordbær,
som for evigt vil minde mig om
den danske sommer.

Jeg vil danse endnu mere.
Nyde flere sommeraftener på stranden
og mærke sommervinden i mit hår
mens jeg stille går hjem.

Jeg vil være min egen bedste ven – være kærlig og overbærende.
Jeg vil nyde mere.
Endnu mere.
Drikke den gode rødvin af de glas jeg elsker.
Skåle i champagne på en tirsdag.
Drikke kaffe af min yndlingskop
… endda bruge et øjeblik på at vaske den op først
… for dét vil jeg gøre for min elskede eller min bedste ven
og derfor vil jeg også gøre det for mig selv.

Jeg vil plukke flere tusindfryd.
Mærke sommerregnen på min hud.
Indsnuse duften af efterårets muld.
Lade mine øjne blændes i fryd over vinterens hvide.
Smile når forårssolen for første gang kysser min ansigts hud.

Jeg vil le
… især af mig selv…

Jeg vil leve drømmen ud,
som om den allerede var her…

Og indse… at præcis ved at gøre det
… så er den netop dét!

Alt er LIGE her – og ALT er godt!

GOD SOMMER derude

Keep

It

Simple

Sweetie

Fordi jeg:

1. fornemmede at ‘der manglede noget’…

2. i min rus over bogens visioner også blev utroligt bange for, hvordan den kunne påvirke mennesker negativt, hvis ikke de havde den rette indstilling til sig selv!

Bogen siger nemlig, at du ved din tankes kraft, kan tiltrække dét du ønsker dig. Dét tror jeg også på! … MEN:

1. hvis dine gamle overbevisninger, tankesæt OG FØLELSER taler imod dine tanker, vil du stadig tiltrække dét du inderst inde tror på, da det er en meget ‘kraftigere sendemast’ en de tænkte tanker. Ergo: der skal ryddes op, der skal skabes nye tankesæt, der skal integreres nye positive overbevisninger! Det arbejde påbegyndte jeg så selv, og mit liv har været eventyrligt siden da….mere om det om lidt

2. hvis du dømmer dig selv over at du IKKE har formået og ikke formår at tiltrække det positive ind i dit liv, vil du konstant stå overfor den største dommer, du i dit liv vil møde: DIG SELV! Og din egen indre dommer har sikkert intet imod at svinge hammeren over dit stakkels hoved om og om igen… Sådan var det i hvert fald med MIN dommer, indtil jeg fik sluttet fred med den

Men tilbage til eventyret!  Mit liv HAR nemlig været et sandt eventyr siden jeg begyndte ‘the road to flow’ – livet med Law Of Attraction. Men hvis du nu tænker: “arrhhhh – lyder det ikke lige lyserødt nok”…så vent et øjeblik… For i ethvert eventyr er der en helt/heltinde – sådan må det være! Men der er også skurke, ildspyende drager, konger & onde stedmødre, hekse – og ja – lad os kalde dem udfordringer! Og hvis de ikke var der, ville det jo egentlig slet ikke være et eventyr! Så ville det ærligt talt blive lidt små-kedeligt, synes jeg.

Men udover alle disse interessante udfordringer, så er der i et sandt eventyr også et vidunderligt mål i sigte. Et halvt kongerige eller andet godt, som venter forude, når den besværlige vej gennem levende skove og golde landskaber er tilbagelagt.

Og det bedste ved eventyr, er at man ved bare, at helten når frem og når sit mål. For helten er sjældent alene – frem dukker altid de rigtige hjælpere – ofte i forklædninger, så man næsten ikke genkender dem… Her kommer det interessant ind!

For – for det første, så møder jeg – næsten dagligt – mit ønskemål,  mit kongerige (bør man sige dronningerige??)  fordi det er en tilstand! Mit ønskemål er en tilstand! En følelse af at være i mål. Og sådanne følelser er jeg i kontakt med on a daily basis. Nogle mål er jo større end andre og på vejen mod de store mål, møder jeg også de store overbevisninger. Dem rydder jeg så op i hen ad vejen, og det er HER, mine hjælpere kommer ind i billedet.

Nu er jeg jo uddannet terapeut, så jeg er ikke bleg for at kontakte en terapeut selv, for at få skabt nye overbevisninger og ryddet ud i gamle tanke-mønstre. Og wupti – så er jeg forbi forhindringen, og tilbage i flow. Af samme årsag har jeg nu valgt, selv at udbyde, hvad jeg kalder Flow Coaching, som du kan læse mere om her: http://dortelytje.com/?id=262573 .

Mine hjælpere kan også komme i andre realtioner… Det kan være noget jeg ser på min vej. Det kan være noget en god ven siger til mig. Noget mine børn gør mig opmærksom på. …Det kan være mine forældre, som gør mig opmærksom på  et gammelt ubrudt mønster. Og ved at være opmærksom på disse ‘hints’ får jeg hurtigt pendulet svunget tilbage til min gode tilstand – til mit mål.

Igen må jeg referere til Jungs berømte “Synkronicitets teori”, som i virkeligheden er meget simpelt forklaret af den gode Oprah Winfrey: “Først giver universet dig et prik på skulderen…så får du en hvisken i øret….og hvis ikke du ænser nogle af dem får du en spand l*rt i hovedet” (sidstnævnte er ‘frit oversat’ hrmmm).

Det handler altså – as always – om at være opmærksom på tegnene udefra, og ikke mindst på din egen indre stemme! At finde frem til at at leve sådan er – ja – en udfordring. Men den er VIRKELIG værd at gå efter…hvis du vil leve i et eventyr…

Jeg betragter dét at leve i flow, som at leve i et eventyr!

At leve et liv i flow, handler nemlig ikke om konstant at være lykkelig! Det handler om at vide, hvor man vil hen. At se det skønne mål levende for sig, og så turde begive sig ud på vejen, der fører derhen. Det handler også om at turde se monstrene i øjnene og bekæmpe dem! At turde gå gennem den mørke skov – men – så afgjort om at genkende sine hjælpere, når de dukker op.

At være helten på sin egen rejse – i sit eget eventyr – betyder jo netop, at man tør tage imod de hjælpende hænder som bliver rakt ud. I bevidstheden om sine egne begrænsninger, ved helten jo netop,  hvornår han skal tage imod hjælpen.

Det at leve i et eventyr betyder ikke at man lever i konstant lykke. Det betyder, at der konstant dukker uventede udfordringer op – og hvis du vil leve lykkeligt til dine dages ende, så handler det om – ligesom prinsen i eventyret – at tage udfordringerne én af gangen og løse dem med de ressourcer du har tilgængelige….

…Og de er der…hjælperene…du skal ‘bare’ finde dem og bruge dem…

Pssst…hvis du vil have automatisk besked næste gang jeg skriver på bloggen, så meld dig på mailinglisten i øverste højre hjørne.

Jeg har ‘mine dage’, hvor det kommer helt af sig selv – og dage, hvor det er liiiiiiidt mere op-ad-bakke.

Det har fået mig til at reflektere lidt over, hvad det egentlig er, der gør udslaget? Er det når min indre tilstand er heeelt i ‘flow’ og jeg bare er ved boble over af glæde? Er det når jeg véd, at make-up’en sidder, tøjet ‘spiller’ og I’ve got my boots on? ELLER er det en kombi?

Jeg hørte engang Pamela Andersson (JA – THE Pamela Andersson) udtale, at hun aldrig så sig i spejlet LIGE inden hun gik ud af døren. Det var hendes måde, at bevare den gode tilstand, hun (af indlysende årsager…eller?) havde forladt badeværelses-spejlet med! Jeg har nok tendens til liiige at skulle tjekke en ekstra gang, men jeg må faktisk give hende ret i, at det nogle gange kan vælte læsset!

…Som fx idag, hvor jeg kommer gående i Århus C – helt glad – og med super god energi indvendig! Pludselig får jeg øje på mig selv i et nådesløst spejl, som afslører røde forkølede øjne, klasket hår, tamme farver, bleg vinterhud….jeg ku’ blive ved! Jeg tænkte egentlig ret forbløffet: “NÅ! GUD! Jamen, jeg synes da slet ikke det var SÅ slemt, da jeg forlod min hoveddør??” Så tænkte jeg nu ikke mere over det…MEN – da jeg var nået 15 minutter længere op ad gaden, lagde jeg pludselig mærke til noget!:

Hvor jeg før havde gået og smilet venligt til folk og følt mig omringet af ‘god energi’, fandt jeg pludselig mig selv gående med nedslået og undvigende blik altimens jeg i hastig slalom passerede  mine ‘med-fodgængere’.

Med mit hjerte dybt forankret i terapiens verden, ville jeg jo have svoret, at det kun var den indre tilstand der talte…. Det er det måske også? Men i hvert fald, så HAR min ydre fremtoning indvirkning på min sindstilstand….!

Dem af jer, som følger min DIVA POWER-side på Facebook, vil nok tænke: JA SELVFØLGELIG?? Er det ikke bl.a. dét hun står for? “Højt selvværd på høje hæle” er vel netop en kombination af det indre og det ydre?!

Og ja – du har fuldstændig ret! Det ER også min mission, at det netop ikke skal være forbudt at udstråle lækkerhed og “F**ck Janteloven” BARE fordi man har ro i sin inderste kerne! Det BEHØVES ikke ‘være så langhåret det hele’! Jeg stemmer for RETTEN TIL AT VÆLGE SELV

Min pointe med dette blog-indlæg?

Dén er ret klar: Jeg står nemlig ikke for hverken perfektion eller ‘regler om hvordan kvinder bør se ud’.

Selv den smukkeste blomst kan visne og trænge til vand…

and the good news is: only YOU can learn how the water your own!

Netop dét, at det kun er dig selv, der er ansarlig for, hvordan/om du “går med succes”, summer det hele op. For med dén egenskab, har jeg taget skeen (eller vandkanden?) i egen hånd og det er der en STOR power i! Hvis jeg lader det være op til andre, hele tiden at fylde min tilfredsheds-tank op, så giver jeg jo dén power fra mig, og er nødt til konstant at søge den i alle omkring mig!

Måske tænker du: “Jamen…hvad GJORDE hun så?”. Tjah – hun tog hjem – var kærlig ved sig selv – valgte ‘bare at være i det’ og acceptere, at ‘det bare var sådan en dag – på det ydre’…og så blev resten af dagen fyldt med kaffe, chokolade & frugt, smil og veninde-sludder i sofaen. Det springende punkt her, er VALGET! Valget og ikke ‘offeret’ om ‘bare at lade det være sådan en dag’! Der er ALTID et valg

Så…hvis du vil møde én kvinde, som tør stå ved, at hun ikke er perfekt…så kan du jo starte med at møde mig!

http://www.facebook.com/DIVAPOWER

(hvis du ønsker at modtage mail næste gang, der er blog-indlæg, så meld dig til bloggen i øverste højre hjørne)

Hvordan i alverden får jeg lige forklaret dét? Jeg så den selv i et tv-program med Uffe Buchardt for laaaaang tid siden, og jeg faldt pladask for “metoden”.  En “Gucci-Prada” er en “gå-væk-jeg -vil-ikke-høre-det”-metode… Ligesom når børn vifter med  hænderne for ørerne og siger “laa-laa-la-la-laaa”…. I stedet for at sige dét, siger man i stedet “Gucci-Prada-Gucci-Prada”. Ja- det er nok lidt ‘girly’ – og ikke mindst barnligt! (jeg har også hørt versionen brugt med “chokolade-chokolade-chokolade” )

In any case…my point is: har du set dit problem i øjnene – - – eller har du blot værfet det væk i håb om at det så nok forsvinder??

Hvis du er ‘lost’ og føler dig på vildspor i dit liv, er 1. skridt nemlig: at se problemet i øjnene…at lytte til dig selv! Forestil dig lige, at du - helt bogstaveligt – er faret vildt i en storby… Hvad ville du så gøre først? …Jeg gætter på, at du ville finde ud af, hvor du ER? Når du ved, hvor du ER, ved du nemlig også hvilken vej du skal gå for at finde hen til dit mål!

Hvis du bliver ved med at stå det samme sted…og lave “en Gucci-Prada på den” så kommer du ingen vejne! Så bliver du stående…uden at vide, hvor du er!

Jeg er stor fortaler for, at man tager tingene i det tempo, man er klar til. Derfor ser jeg intet forkert i at lave “Gucci-Prada”-tricket – til en vis grænse… Så – som den famøse Dr. Phil ville sige: anerkend problemet! Det ER virkelig 1. step!

Så …hvordan finder du ud af, hvor du er? Du kan stille dig selv spørgsmål som:

• Hvad er min forhindring, for at komme videre?
• Hvad er det jeg er bange for – hvad er det VÆRSTE der kan ske?
• Hvad er min nuværende situation?
• Hvem har indflydelse på min situation? Har jeg selv?
• Hvad er ‘gaven’ i min nuværende situation?
• Hvad er det, der fylder mest for mig lige nu?

Når du har anerkendt, hvor du står, kan du begynde at forestille dig, hvor du vil hen. Målet skal jo gerne være attraktivt…ellers vil jeg gætte på, at du bliver stående? Et attraktivt mål kan komme i mange forklædninger…men det er en helt anden snak. Lad mig alligevel løfte sløret for, hvordan du når derhen…til dit mål! Du skal nemlig også her, gøre dig klart, hvor det er du vil hen. Det kan du bl.a. gøre ved at:

• gør målet så visuelt som muligt
• forestil dig, hvordan du føler det, når du har opnået målet
• se, hør, duft, smag, mærk, hvordan det føles at være i mål
• …og lyt/mærk så efter, om der er noget i dig, som taler imod at komme derhen… dette er et vigtigt buskab til dig – og højst sansynligt én af de forhindringer, som blokerer dig.

Men hey – go ahead … lav endelig nogle ‘Gucci-Prada’er’ når du har brug for det…men gør dig selv dén tjeneste at ‘face’ når du gør det

( mangler du inspiration til “Gucci-Prada”, kan du høre denne lille sang : http://www.youtube.com/watch?v=panKN45R9Bs )

Pssst: husk at du nu kan tilmelde bloggen, og få en mail i din indbakke, når der er nyt indlæg næste gang  Du tilmelder dig i øverste højre hjørne her på bloggen.

…og dermed også til januar. Måneden, hvor mange gør status og laver nytårsforsætter. Jeg er både tilhænger og modstander af nytårsforsætter! For mig, er det nemlig det vigtigste, at de er realistiske og til at overholde.

Al denne snak har inspireret mig til at omskrive Nadine Stars digt “Hvis jeg skulle leve mit liv om” (som jeg tidligere har citeret her på bloggen). Dette er min vision for 2010 – skrevet i ord. Og  jeg kan garantere jer, at jeg kan ‘tjekke af’ på dem alle om et år! Bl.a har min rystende sommer-oplevelse gjort mig opmærksom på vigtigheden af ‘moments like these’ og jeg har LOVET mig selv at leve sådan fra nu af…og jeg har overholdt det siden i sommer!

Jeg kan ikke leve mit liv om, så jeg starter jeg NU

Dorte Lytje, 33 år

Jeg vil turde gøre flere fejltagelser.
Jeg vil bruge min krop og stole på dens visdom.
Jeg vil bevare min rummelighed.
Jeg vil tage færre ting alvorligt – før de viser sig at være det.
Jeg vil tage flere chancer og tage dem som oplevelser.

Ser du, jeg er en af dem,
der lever følsomt og til tider sundt – til tider usundt.
Time efter time, dag efter dag.
Åh, jeg har haft mine øjeblikke…
og jeg vil skabe flere af dem
… genkende dem, på deres ro og tidsopløsende kraft
Tage et indre ’snap-shot’ af dem alle,
og gense dem for mit indre blik, når jeg engang sidder på plejehjemmet.

Når jeg engang ser tilbage på mit liv
vil jeg smile og huske
følelsen af forårets græs under mine bare tæer.
mmm… og smagen af jordbær,
som for evigt vil minde mig om
den danske sommer.

Jeg vil danse endnu mere.
Nyde flere sommeraftener på stranden
og mærke sommervinden i mit hår
mens jeg stille går hjem.

Jeg vil være min egen bedste ven – være kærlig og overbærende.
Jeg vil nyde mere.
Endnu mere.
Drikke den gode rødvin af de glas jeg elsker.
Skåle i champagne på en tirsdag.
Drikke kaffe af min yndlingskop
… endda bruge et øjeblik på at vaske den op først
… for dét vil jeg gøre for min elskede eller min bedste ven
og derfor vil jeg også gøre det for mig selv.

Jeg vil plukke flere tusindfryd.
Mærke sommerregnen på min hud.
Indsnuse duften af efterårets muld.
Lade mine øjne blændes i fryd over vinterens hvide.
Smile når forårssolen for første gang kysser min ansigts hud.

Jeg vil le
… især af mig selv…

Jeg vil leve drømmen ud,
som om den allerede var her…

Og indse… at præcis ved at gøre det
… så er den netop dét!

Alt er LIGE her – og ALT er godt!

Hun blev født den 1. juni, og i samme øjeblik hun kom til verden, fødtes også en en angst i mig. Og en stor kærlighed – selvfølgelig – først og fremmest. Men med kærligheden, som kom ind i mit liv i sin reneste form, kom altså denne angst for at miste. Både denne form for kærlighed og også angsten var ganske ny for mig…jeg var jo helt nybagt og ganske ganske hormon-befængt. Faktisk var det ret chokerende for mig, at skulle byde denne angst velkommen side om side med Den Store Moder-kærlighed. Heldigvis har jeg erfaret, at angsten – efter barsels-hormonerne har forladt min krop – nu er blevet mere tro mod virkeligheden!

I angst for at miste det nye lille vidunder, så jeg jo farer truende om hvert en hjørne. Jeg tænkte i indbrud, alarmer, vuggedød, brand, børnelokkere , human trafficking, slugte genstande i luft-røret, RS-virus, glubske hunde…and last but not least…meningitis!!! Nårh ja – jeg skal da være den første til at indrømme, at nogle af ovennævnte stadig kan snige sig ind i min bevidsthed…men heldigvis er de da ikke blevet fordoblet – selvom jeg sidenhen blev mor igen

Det er prisen for at blive mor – and it’s a price I’m willing to pay – of course ! 

Nu, hvor jeg står på den anden side af begge barsler, kan jeg se, hvor et ‘mor-monster’ jeg til tider har været.

Kan I huske, da P3 lavede sketch med den overbekymrede-og-totalt-ensporede-mor, som bad HELE verden indrette sig efter hendes barn? Det var både med-passagerer i bussen og sågar piloten i højtalerne, som blev bedt om at nedtone sig, hvis hendes guldklump sov til middag . Det var ganske underholdende…og ikke mindst tankevækkende.

P3-mor er for mig skyggesiden af arketypen ”MOR” = mor-monsteret. Jeg genkender hende med ulidelig lethed i mig selv, når jeg:

• prædiker økologi
• slukker for tegnefilmen “bare fordi”
• øver motorik med mine børn
• taler terapeut-sprog i min ‘konflikt-håndtering’ mellem ungerne 
• holder foredrag for de (igen 4 + 5 årige) børn om at: numseleg er ok, hvis bare der ikke er en voksen med (!)
• refererer til de sultne børn i Afrika, når de ikke spiser op
• galper op og klima-forandringer, når de lader vandet løbe for længe
• står pænt i vejkanten og siger “Se til HØJRE – VENSTRE – HØJRE” HVER gang vi skal over vores lille (og i øvrigt utrafikerede) vej
• synes at min barn bliver overset i børnehaven

Men mor-monsteret har også en anden skygge side! Lad mig hermed introducere: “The White Trash Mom”. P3-mor’s complete opposit! Begrebet “White Trash Mom” blev egentlig først tydeligt for mig, da jeg læste en artikel om Anne Sophie Espersen i Alt For Damerne. Jeg sad og klukkede af grin, da hun smed dén titel på bordet fordi hun “altså lige måtte ha’ et stk tobak” midt i interviewet!

Som single-mom, træder “White Trash Mom” lige så ofte frem, som P3-mor gør. For alene dét at blive skilt!! At vælge min EGEN lykke, fremfør børnenes?! (jeg ved det: dén statement kan diskuteres, for på sigt…er det så ikke børnenes tarv, at forældrene er lykkelige? – lidt ligesom dén med iltmasken i flyveren: “Du kan ikke give dit barn ilt, hvis ikke du selv tager iltmasken på først”!)

Anyway - White Trash Mom er ’painfully aware’ når jeg:

• sætter Alfons Åberg på for 3. gang fordi jeg har tømmermænd
• serverer stegt torskerogn eller risengrød – fordi det er nemt
• har glemt at købe havregryn
• ryger “et stk tobak”
• skænker et glas rødvin kl. “præcis-når-ungerne-er-lagt”
• facebooker når jeg burde spille bræt-spil med mine børn
• får ungerne passet fordi jeg skal i byen
• har ladet min datter har lege uden opsyn – med polle-fra-snave-hår til følge!
• afleverer mine unger i over-snavsede gummistøvler

Men jeg elsker dem begge to! Ja – selvfølgelig begge mine vidunderlige unger – men også både p3-mor og White Trash Mom! P3-mor sørger for, at jeg varetager mine børns behov & interesser….White Trash Mom sørger for, at jeg varetager mine egne! (behov og interesser, red.)

Jeg ser dem dog som skyggesider, fordi de er så ekstreme begge to. Men bevidstheden om de begge, gør at jeg også hurtigt kan ‘snap out of it’ og i stedet være:

• Pippi-mor: som laver skøre ting, og foreslår at vi spiser foran fjernsynet eller at vi alle stiller os op på bordet – bare for at prøve noget nyt!
• Diva-Mom: som er diva-licious og prædiker selvværd & selvtillid fremfor ALT!
• …eller bare: MOR… !

The Mother: Rollen og arketypen, som indeholder dem alle på godt og ondt, og som lever med den største lykke – netop i kraft af denne bevidsthed

Det føles lidt som fjeren i Forrest Gump. Hvis du har set den film, kan du nok tydeligt se billedet for dig: En lille hvid fjer, som lader sig føre hen, hvor vinden tager den. Nøjagtig ligesom Forrest Gump himself, der rejser ud i livet med sin “life is like a box of chocolates – you never know what you’re gonna get”-filosofi.

Søren Kirkegaard havde allerede fat i det i sin tid:

 ”At vove er at miste fodfæste for en stund. Intet at vove er at miste livet”

 Ak ja – kært barn har mange navne. Men når man hvirvler rundt midt i processen og forsøger at finde fodfæste, kan det af indlysende årsager føles noget intimiderende!

Jeg har fundet ud af at jeg skal lære at elske den proces! Jeg har altid haft ‘en fetish’ for processer, hvor jeg midt i krisen/procsessen har kunnet mærke, at en del af mig synes det var ok. Det har jeg altid synes var lidt underligt – faktisk! Indtil nu…for nu ved jeg hvorfor: Det er fordi jeg grundlæggende tror på, at der kommer noget godt ud på den anden side!

Jeg har lige siddet og set “Den Niende Indsigt”. Det er 12 år siden jeg første gang læste bogen. På mange måder var den en del af min ‘awakening’. Men jeg forstod vist ikke helt så meget af den dengang, som jeg gør nu. Det vigtigste jeg tog med mig fra bogen dengang var:

“at man altid skal vælge den smukkeste vej, når man står ved en korsvej”

og

“at vi alle er forbundet af energi”

Det var så dét jeg havde ressourcer til at ‘tage ind dengang’ – og TAK for det! Den læring har nemlig boet i mig siden, og jo dermed ført mig til der, hvor jeg er idag.

Det var virkelig interessant at se filmen nu, hvor jeg dermed bliver mindet om alt det som er sket med verden – og med mig – siden dengang!  Sådan som jeg husker det, så var “Den Niende Indsigt” 90′ernes svar på “The Secret”. Og sammenhængen mellem de to bøger er jo tydelig! Alt omhandler det samme…All is one…og vi er på vej ind i en ny tid – et nyt paradime, som det siges. “The Secret” forklarer måske bare mere hvad kvantefysikken er bag teorien, og hvordan vi alle kan inddrage det i vores tanker og følelser (efter min opfattelse er der andre bøger, der bedre beskriver følelserne kraft, end The Secret gør).

Og aprospos synkronicitetsteorien (hvor ’tilfældige sammentræf’ leder én på vejen til målet) – så har mange omkring mig for nyligt snakket om “Den Niende Indsigt” igen. De har spurgt mig, om jeg har læst den – om jeg kender den – om jeg har tænkt på dén i forbindelse med alle mine tanker, osv. I bedste synkronicitets-agtig-ånd, tænkte jeg, at ‘der nok var noget med dén jeg skulle undersøge nu’. Og ganske rigtigt: gensynet slog hovedet på sømmet med de tanker, jeg har gjort mig den seneste tid:

Jeg har nemlig tænkt meget over, hvordan jeg træffer beslutninger her i livet. At træffe de rigtige eller ‘forkerte’ beslutninger, er jo netop en del af vejen frem mål målet. Igennem livet har jeg faktisk truffet de bedste beslutninger ved at følge min første indskydelse. Jeg indrømmer: det har været nemmest, når det har omhandlet gardiner og klinker på badeværelset – og en del sværere i de beslutninger, som har involveret følelser – både mine og andres.

Jeg har længe troet, at jeg ikke var i kontakt med min intuition…men det har jeg dog glimt-vis været! Dén erkendelse er vigtig! For vi har alle ressourcerne til at løse de udfordringer, vi møder. Det hjælper dog altid at få bevidsthed på i hvilke sammenhænge, man allerede HAR evnen. Når man ved dét, kan man – ligesom jeg – overføre det til en den nye udfordring. En god kollega, Birgit Øvig, har desuden hjulpet mig med at kende forskel på min intuition og mit sædvanlige tankespin. Hun bruger en helt speciel teknik, som forbliver hos én resten af livet og dermed bliver et målbart barometer for, hvornår det er intuitionen, der arbejder – og hvornår det er hovedet, der arbejder! Credits to her! TAK !

Men har ’fjeren i vinden’ intet mål? Lader den sig blot naivt strømme med vinden? Mit gæt er, at den er ‘i flow’. Den har bare tillid! Tillid til, at vinden fører den derhen, hvor den skal. Når dét er sagt, så er det jo en god idé at få jordforbindelse igen…men den skal nok komme – vi har jo heldigvis også tyngdekraftens energi

Men jeg hermed love mig selv – langt ud i cyberspace – at jeg fra NU af, vil elske vejen hen til målet ligeså meget som målet selv! Hvis vejen derhen er smuk og ‘light’, så når jeg for det første også hurtigere derhen…simpelthen ved at give slip på bekymringer og kontrol. Og for det andet – ved at give slip, slipper jeg også den negative energi i mig selv, og jeg vil dermed være klar til at tiltrække essensen af mit mål.

At målet så ikke altid kommer i den forklædning man havde forestillet sig…dét er en helt anden snak…

But trust me:

All IS well…

Dagen efter, blev jeg bombarderet med udfordringer fra oven! Og det var ikke just appelsiner, der røg i turbanen….og dog – måske var det, som min fantastiske veninde og kollega Christina Greve siger:

“Gaver i grim indpakning”

Jeg ELSKER den sætning! Den hjælper mig HVER gang, der sker noget uønsket for mig!

Kender du det? Nogengange vælter det bare ned – med ‘gaver’…i ‘grim, GRIM indpakning’!?

Før i tiden - tror jeg bare jeg tænkte:  ”@%¤&¤#&”¤@#¤   …Hvorfor er jeg så uheldig? Hvad sker der?” (og så gik offer-rollen ellers i selvsving!)

Nu tænker jeg:  ”@%¤&¤#&”¤@#¤   Hvad f…. HANDLER det her om??? Hvad er fællesnævneren - hvad er gaven?

Og så starter rejsen mod at finde det overordnede tema! Faktisk oplever jeg, at der næsten altid ER et overordnet tema… noget, som kunne have være ‘overskriften’ på alt ‘der er i spil’. I sidste uge var det overordnede tema - sjovt nok - “Alt usagt binder energi”. Tag din egen medicin, søster! WALK THE TALK!

Hvis du arbejder med coaching og terapi, har du sikkert hørt sætningen “Walk the Talk” før. Hvis ikke, så er det måske et nyt begreb for dig. Ordene taler egentlig for sig selv:

WALK the TALK

= GØR dét, du SIGER (at du vil gøre)!

Det blev smerteligt tydeligt for mig, at hvis ikke, der er handling bag ordene, så kan man sige ting en million gange, uden der sker noget! Børn reagerer f.eks. prompte på handling fremfor ord – monkey see – monkey do

Som sagt var fællesnævneren for mig i dette tilfælde, at “ALT usagt binder energi”. Så jeg måtte både handle OG tale!  Jeg startede fra en ende af: tog kontakt til dem, som skulle kontaktes. Overvejede nøje, hvad min intention med budskabet var, så jeg var sikker på, at det blev modtaget rigtigt af modtagerne. Tog så kontakt, og sagde mit budskab. 

Det handlede om at sige til, at sige fra…og i nogle tilfælde bare: speak up – tale min sag!  Resultaterne kom heldigvis med samme hastighed, som alle udfordringerne var kommet! Efterhånden som jeg fik sagt til og sagt fra og ‘bare’ sagt, hvad der skulle siges, kunne jeg mærke hvordan spændingen forsvandt. Jeg kunne simpelthen mærke, hvordan jeg FIK mere og mere energi. For hver ting, jeg fik løsnet op for, røg der en ‘polet’ i mit humør-barometer og mit energi-niveau steg grad for grad. De grimme ‘gaver’ blev pakket ud én for én, og viste sig at være gaver sendt fra himmelen

Nu er jeg egentlig taknemmelig for, at alting kom væltende ned, som det gjorde… Det tydeliggjorde nemlig fællesnævneren! Det må vist siges at være et skole-eksempel på Jungs Synkronicitets Teori Jeg har først lige lært, at det er dét det hedder, når der er SÅ mange “tilfældigheder”, som ramler sammen på én gang. Pudsigt nok var jeg også nede og høre et foredrag omkring “Flow og Nærvær” af Jan Visby fra Filosofisk Boghandel på Fairbar i Århus. Da han begyndte at tale om Synkronicitets Teorien, blev jeg mundlam! At sidde og høre om dét ‘while it was actually happening to me’ var en øjenåbner af kaliber!

Man kunne her i parantes bemærke, at jeg da vist havde fået universets ‘berømte prik på skulderen’ + “hvisken i øren” + “dunk i hovedet” (hvilket Jan Visby i øvrigt også talte om) lang tid før jeg endte med at få det hele kastet ned i kaskader Når man ikke hører efter de første gange, SÅ er det man får et ‘vink med en vognstang’.

Det er så gaven, jeg ikke kunne se, før det hele var løst! Gaven, at jeg fremover skal tage den “hvisken i øret” alvorligt, når min intuition siger mig, at ‘der er noget galt’ eller at ‘det her er ikke godt for mig’!

Jeg siger pænt tak for gaven Og glæder mig til at modtage flere…og så vil jeg bestræbe mig på at pakke dem ud noget før!